Alle frivillige, ansatte og Bestyrelsen i Den Blå Paraply vil ønske alle brugere og gæster i Den Blå Paraply et velsignet nytår.
Tusind tak for året der er ved at gå på hæld. Tak til alle der har med Den Blå Paraply at gøre. Det har været et år med omvæltninger, Anne og Ruth der har valgt at stoppe, udskiftning i bestyrelsen, men også et år, hvor man til trods for omvæltningerne, har formået at stå sammen og fortsat bakke op om Den Blå Paraply. Hvor er det flot og fantastisk og giver et godt afsæt for det nye år. Tusind tak for mange gode oplevelser i året der er gået, særligt sommerlejren, der gik til Samsø står som noget helt særligt. Men også filmaften, Kvinde og Mandeaften i cafeen og meget mere.
Tak for gode samtaler dybe, rørende, varme og helt særlige samtaler, tak for alle der har givet donationer af en hver slags. Til alle skal lyde en særlig tak for jeres trofasthed overfor Den Blå Paraply det uanset om man er: gæst, bruger, frivillig, ansat, støttekredsen eller bestyrelsen.
Godt nyt år til alle